indrømmelser


Jeg ville gerne skrive en blog om, at jeg ikke orker ,at få besøg af en fra støtte-kontakt-person-teamet i morgen, men jeg orker det ikke.
Og dog, har jeg jo nok lidt allerede gjort.

Jeg har svært ved at indrømme over for mig selv, at jeg er så syg at jeg har brug for sådanne et tilbud.
Jeg syntes det er pinligt, jeg føler mig klam,latterlig,svag,dum og åndssvag.
Hvem gider være ven,kæreste,bekendt osv med en der har bruge for sådanne et tilbud?

Jeg er flov og pinlig over det.
Jeg føler mig så klam.


2 kommentarer:

Zgrubler sagde ...

Kære, smukke, søde, dejlige, skønne, vidunderlige, menneske.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skalskrive her.
Og jeg ved ikke om jeg har sagt det til dig før, men een af grundene ti lat jeg elsker din blog så højt er, at du sætter så klare ord, på meget af det jeg slev går og tænker og tumler med.
Og jeg kan kun sige - jeg vil gerne være ven, med 'sådan en som dig' ;)
men udover det - så tænker jeg tit selv det samme. Også derfor, at jeg ikke (endnu da) bare brager ud med det, hverken på facebook, på min blog, eller til dem jeg kender. Ikke engang familien. Det bliver puttet og pakket ind i små henkastede sætninger når eg synes jeg lige har modet til det.
Du er så helt og aldeles åben og ærlig omkring dine følelser, din tilstand og din sjæl.
Det synes jeg er modigt!
Og jeg tror på, at det er vejen frem til de rette bekendtskaber, venner og kærester.
For de er derude.
Det ved jeg, for jeg har da selv præsteret at ha' fundet et par stykker i årenes løb ;)
En sætning jeg hørte/fik fortalt engang, har tit og ofte hjulpet mig i svære situationer som jeg havde svært ved at overskue/ kaste mig ud i.
Den lyder : Dér hvor du har mest modstand - der har du mest at hente.
Og ved du hvad.
Det er faktisk rigtigt.
Jeg ved ikke om du kan bruge den, men den har som sagt hjulpet mig rigtig meget og flere gange end jeg kan tælle.
Kram til dig, smukke menneske ♥
Og husk så lige - at de små sejre tæller også.
Uanset hvor små de så måtte være!

Louise sagde ...

Tak Zanne!<3