Så sur part 2

Det der med at være syg, er slet ikke ret festligt.
Men det hjælper lidt på det, når ens forældre kigger ned, for at pusle om en, og for at man ikke skal mangle noget, har det været på rovkøb i Fakta.
Jeg har nu så meget lækkert i køleskabet, at jeg ikke hvad jeg skal spise først.


Guldkorn?
Mækle-/Pingosnittter?
Danone youghurt ?
Ravioli?
Fanskbrøds madder?
Honning madder?
Kinder æg?
Chokolade?


Så mange valg, så lidt appetit :(


Jeg modtog også den 10/01-12 et styks yderst lamt "Undskyldnings" brev fra min sagsbehandler.
Der står følgende(alt i parentes er så lige noget jeg tilføjer):


Hej Louise.(det er så mig)


Jeg har efter gentagende  henvendelser til mentorteamet endelig fået en tilbagemeldning den 02-01-2012, hvor der fremgår at mentorteamet ikke føler sig i stand til at løfte opgaven. De har i stedet rettet henvendelse til handicap/psykiatriforvaltingen for at få tilknyttet en støttekontaktperson efter(her har hun glemt mellemrum)serviceloven.


Jeg kan kun beklage den lange responstid og den usikkerhed og frustration det måtte havde givet dig og din familie(bukker og nej mange tak).


Jeg har tidligere forsøgt at kontakte jer vie mail(hun har fået mine forældres mail), men jeg har fået den retur med ukendt på adressen(og alligevel har hun ikke ringet for at få den rigtigt !?)


Jeg har orienteret min chef, myndighedschef xxxxxx xxxxxx, ligesom han har fået en kopi af denne skrivelse.


Med venlig hilsen
xxxxxxxxx xxxx




Det er fint nok osv, jeg er stadigvæk bare lidt bitter over der skulle gå 3 måneder inden jeg fik den hjælp, og at hun ikke har nosser nok til at ringe.
Jeg er nok bare en sur og bitter gammel syg dame i dag