indrømmelser part 2


Jeg mødte en fra det der støtte-kontakt-person-team i dag.
Super rar person. Så'n virkelig.
Det fungere anderledens end jeg havde regnet med, og på en måde der passer godt til mig.
Man modtager en sms en gang om dagen ca. af den der er på vagt, og så kan man lige skrive hallo, jeg vil gerne ud og handle, men magter ikke at kæmpe mod verden alene, jeg har brug for lidt hjælp.
Så det er noget, jeg meget beder kan overskue, end hvis det var faste aftaler, og ikk når de syntes, at i dag har louise brug for at handle.

En af dem hedder Sonny.
Da jeg hørte det fik jeg mega flashback til folkeskolen, med sur matematik lærer, der kastede kridt efter eleverne.
Tvivler dog på det er samme Sonny. Måske stave det med e? ingen ved det.

Jeg har det beder med det i dag, det er rart.

1 kommentarer:

Zanne sagde ...

Hvor ER det godt at høre, Louise - fantastisk ☼
Det skal nok blive godt ☺
Hvis du kan - så prøv om du kan øve dig i, at ha' tillid.
Tillid til at universet, Gud, eller gnomen (??), hvem/hvad du så end tror på, sender dig dét, der er det/den bedste for dig, når du har brug for det :)
Kram ♥