Nu må det stoppe

Rizz er hunde(ha ha) syg, de snakker om nyresvigt, og i morgen får vi svar på om han skal aflives eller ej. 
Jeg er fyldt af sorg, og på samme tid komplet tom for følelser. 
Jeg kan ikke forholde mig til lejligheden, det virker så ligegyldigt i forehold til alt andet. 

Jeg kan ikke forholde mig til noget, jeg orker ikke en gang at tude, det virker så uvirkeligt. 
Rizz er ude på dyrehospitalet, her er så tomt. 

Jeg har ikke så mange ord lige pt. 





Måske?