Bukker og nejer, tak for lort.

Nu er jeg gået over til at være bitter. 
Der er ikke rigtig noget håb tilbage, jeg har allerede afskrevet ham til døden. 
Jeg tror ikke på han overlever. 
Jeg tror ikke på jeg får ham at se mere. 
Mærker ikke hans nappen når ham bliver glad, eller bliver vækket om natten når han syntes vi skal ud og tisse i haven. 

Ikke mere hylerrig i kor når vi er alene hjemme, ikke mere af noget som helst. 

Jeg venter faktisk bare på at få opkaldet fra far eller mor, og høre orderne " han skal aflives". 

Jeg tuder lidt lige nu, bare lidt.