Nu er det jo ikke sjovt mere vel!

Dagen startede okay.
Jeg har fået svar på mine blodprøver.
Mit bakterietal var for højt, men det vidste jeg godt det ville være, eftersom jeg har feber osv.
Ud over det havde jeg lidt kalium mangel, så nu skal jeg drikke en masse æblejuice og ned og havde taget blodprøver igen om 14 dage.
Det med æblejuicen er helt okay med mig, jeg elsker det stas!

Men så var der brev fra kommunen.
De vil havde mig til jobsamtale.
ØH UNDSKYLD HVAD?
Der står i min sagsmappe at jeg ikke på nogen måde er klar til at komme i gang med hverken arbejde eller aktivering.
Og eftersom det er fredag lukkede kommunen kl 13. så jeg kunne ikke ringe og sige hov hov.
Og mødet er allerede på mandag.

Jeg orker det helt seriøst ikke. Hvis jeg ikke komme tager de mine penge.
Og som jeg har det kan jeg ikke en gang overskue at være ved min elskede farmor uden at skulle kæmpe med angsten.
Hvordan fanden skulle jeg så kunne tage til en anden by og ud over det til jobsamtale !?

Jeg kunne godt lige ligge mig ned i fosterstilling og tude !

Og bum, så ringer hr. folketingskandidat som har siddet i det udvalg der hiver i mig, og siger at han ikke fatter hvad de har gang i, og okay rystet, og at jeg skal glemme det og havde en god weekend, for han skal nok melde fra for mig på mandag.
Så jeg skal slet ikke tænke på det mere, det er i orden.

Nu tuder jeg af glæde, og jeg er ret rørt over at han har overskud til det midt i en valgkamp!