Det er samfundets skyld!

Det har været en ret underlig dag.

Min far og mor var nede i byen med noget valg halløj, og jeg var ude ved farmor.
Døren går op ude ved farmor, og ind kommer mor og far og en "fremmede" pige(i den forstand at jeg ikke kendte hende men vidste hvem hun var).
Mor og far forklare, at far var stød på hende nede på gaden og kunne se hun ikke havde det godt.
Det viser sig så hun har gået rundt nede i byen siden kl 10 ( på dette tidspunkt er kl 17:30), kun i hendes tynde cardigan(det blæser ret meget ved vandet).
Hun har angst, og er bange for at gå hjem.
Hun kan ikke få fat på hendes kontakt person, som ellers skal stå til rådighed , og hun kan ikke få fat i hendes far.

Lang historie kort:
Jeg kommer hjem kl 21:30, og de har stadig ikke fået fat på nogen. Ingen tager telefonen.
Nu er far så kørt ind til Odenses psykiatriske skadestue med hende. Og hun sidder i samtale lige nu.

Jeg har ondt i hjertet på hendes vegne.
Hun ville med sikkerhed havde flakket rund nede i byen endnu, hvis ikke min far havde taget en hånd om hende.
Jeg er så sur på samfundet. Eller retter på dem der burde være der for hende, som ikke er det.
Hvis hun ikke bliver indlagt(det vil hun meget gerne), får hun min seng så sover jeg på sofaen i nat.
Hun tør slet ikke gå hjem.

Jeg tør ikke tænke på hvad der havde været sket hvis ikke far fandt hende.
Hun ville tage hjem til hendes far, men for at komme hjem til ham, ska man over langebro. Og hun tør heller ikke gå over den.
Hun var fanget.

Jeg kan slet ikke overskue det.

(Far har lige ringet. Hun er blevet indlagt. Hvor er jeg lettet! )

0 kommentarer: