Ha okay ja øhm!

Jeg fandt det her billede fra mine gemmer, og det beskriver ret godt hvordan mig, min sygdom  og jeg har det. Vi er konstant under ombygning, og det går til tider lige så langsomt som med et kommunalt vejarbejde. Men vi gør det bedste, det gør vi virkelig.

Til tider føler vi faktisk også at de går skide godt, men så kommer der lidt ombygningsproblemer, et vandrør springer, og så er vi bag ud med tidsplanen, eller den tidsplan det kommunale gerne ville havde vi følger. Men de tager dog så meget hensyn, at de aldrig nævner denne tidspaln. Måske er det i bund og grund noget sygdommen finder på, så den anden del af vi, får det endnu dårligere med tilbagefald?

Det kunne jeg godt havde det lille bæst mistænkt for, jeg kunne også godt havde den mistænkt for, at den helt med overlæg har valgt at holde os vågne, så den overbeviser os om, at vi da bestemt ikke har overskud til, at tage med et styks farmor ned i byen, og se julelyset blive tændt, og købe garn til endnu ikke omtalte julegave, som før omtalte farmor gerne vil strikke til en.

Men skulle den klogere del af dette vi, ikker overvinde sygdommen og lægge os til at sove?

Det tror vi ville være en rigtig god ide

Jeg tror vi har fat i noget her!