NEJ!

Lige nu og her, der er livet meget uoverskueligt.
For en fuldtidshandicappet som mig, er det der med, at skulle være voksen, med egen lejlighed, ansvar, husholdning, hverdagen(med alt hvad den indeholder, lige fra indkøb til læge/tandlæge besøg) lidt en kamp.
Og lige pt, i disse dage, hænger det mig langt ud af halsen.
Jeg orker intet, stresser over lægebesøg på onsdag.
Selv det at få taget sin medicin og børstet tænder, er en uoverkommelig opgave, der holder mig oppe om natten, og i sengen om morgnen.

Det hele vokser mig lige som over hovedet.
Kommunen er røv irriterende, og har endnu ikke givet mig en mentor. Nåh ja, de har jo også kun lovet mig det i 2 måneder.
Når man ringer sige de at det skal de nok sætte gang i med det samme, men intet sker.

Hvis jeg havde overskudet, ville jeg helt sikket tude.