HA!

Så sidder jeg lige her, vel mit skrivebord, og burde børste tænder, og gør det der sove noget. 
Men for første gang i hvad 2 år måske, (Jo 2 år lyder meget rimeligt) er jeg bange for at skulle i seng, jeg er bange for at sove. 
Bange for stilheden, og de tanker der kommer, når den kommer(altså stilheden). Bange for angsten, og angst for angsten. 
OCD'er over OCD'en. 

Jeg har været små dårlig hele dagen, men ondt i maven, kvalme og lidt feber. 
Og min angst er så åndssvage for tiden, at den får mig overbevist om, at det er noget rigtig slemt. 
Ja som jeg sidder her, er den faktisk overbevist om, at jeg er 3 mm fra døden. 
Og den er overbevist om, at det er blindtarmen den er gal med, selv om jeg vist ikke rigtig har ondt, der hvor den sidder. 
Men ikke en gang det kan jeg finde ud af, jeg har så svært ved at finde ud af, hvad der er virkelig smerter, og opdigtede angst smerte i denne tid. 

Det er yderst trivielt og belastende.