Så kunne man jo godt gå hen og blive lidt små sentimental over at året snart er omme, det er vist meget moderne.
Jeg orker det næsten ikke. Det bliver hurtigt så små deprimerende, og det er ikke lige noget jeg gider bruge mine timer på.
Jeg kan vel egentlig heller ikke lige på stående for huske så meget. Det er nok fordi der ikke er sket så meget banebrydende på privatfronten de sidste 12 måneder.
Men det er nu faktisk på sin helt egen lille måde også ret rart. Man kunne vel kalde det et lille sabbat år, et lille, jeg tager lige en slapper og kæmper med mine indre dæmoner, inden jeg gider kæmpe med verden.
Måske er kæmpe et meget stærkt ord at bruge. Det er jo ikke at kæmpe. Hvis man kæmper er der jo blod,sved,tåre, sårede følelser og ødelagte ting. Det har der ikke været.
Måske skulle jeg heller sige, at jeg har taget en slapper, og gået og tullet lidt med det hjernen nu fandt på, ja det passer beder.
Det andet lyder mere som om jeg har været ude og stoppe verdens sulteproblemer, det kan jeg dog (desvære) ikke prale af. Måske kunne jeg prale af at havde stoppet et par mindre verdenskrige inde i mig selv, men det er vist også det.

Se nu blev det helt sentimental, puha.

Og så glemmer jeg nok lige det vigtigste der skete på privatfronten, jeg mødte jo for satan og fuck Sarah for første gang, det var rart. Det var noget af det der lige som var med til at gøre det hele lidt mere helt.

Ting er gode når de er hele.