Nattøj...

Man kan vel lidt sige jeg er blevet afhæning a det, jeg har det bedst i mit nattøj, måske fordi det betyder man ikke skal ud a huset. Men efter som jeg ikke kunne sove ville jeg lige kigge på gamle billeder, og så fandt jeg det her fra i sommers



Man kan ikke helt se det, men det er altså mig der sidder og griller en pølse, sammen med Johanne og Hen4, og jeg sidder i mit nattøj. Men det jeg kom til at tænke på ved det billede var at jeg saver at johanne nærmest boede her nede, og at hen4 og jeg var som enæggede-tvillinger.
Med de 2 skulle jeg aldrig sige meget, de vidste altid hvordan jeg havde det, og hvad de kunne gøre for mig. Johanne var der altid når alt var for latterligt, jeg har ikke tal på hvor mange aftner vi har siddet og snakket til 4-5 om morgen, og hvor jeg har ligget og grædt i hendes arme. Men jeg græd ikke så længe a gange, for hun kunne få mig ned på jorden med så få ord at det er skræmmende!
Og hvordan Hen4 på en eller anden måde bare altid beskyttede mig. Når der var nogen der pissede på mig var han der og fandt ud a hvad fanden der for gik. Og ikke nok med at han fandt ud a det, nej han fixede det også. Hvordan har støttede mig igennem alt det med Simoné, og min mormors død, og Tellos. Og hvordan han lige kigger forbi med slik fordi han lige var forbi netto, og køber så chokolader til mig når jeg er rigtig nede.

Det er jo ikke fordi det ikke stadig er så'n. For det er det. Det er bare på en anden måde, for nu går johanne på efterskole, og er kun hjemme i weekenderne, og a en eller mærkelig grund ses vi ikke så meget, hvilket jeg virkelig er hammer ked a! jeg savner hende så pisse meget! Og Hen4 er begyndt på hans htx, og der er bare så mange lektier og bustiderne paser så dårligt! Men når ham og jeg endlig er sammen er det så fantastisk. Så kan jeg lige finde noget a den gamle ægge igen. Den ægge der var der før jeg blev syg. Så'n er det også med Johanne. Det er lige som at spole tinden lidt tilbage i den tid de er her og leger med mig.

Jeg er lidt forvirret lige nu for der er bare så mange gode minder der flyver gennem mit hovede lige nu, men det er kun godt, for lige nu tude jeg a hvor vidunderlige venner jeg har. Jeg ved at når jeg bliver ældre og sidder og kigger på gamle billeder og ser de to vil jeg få en klump i halsen over hvor vidunderlige de er, og vi har måske lige sagt farvel til hnanden, eller også har vi mistet kontakten(jeg håber virkelig ikke vi har mistet kontakten) men jeg er 100% sikker på at jeg vil ringe til dem, og endnu en gang behøver jeg ikke at sige mere en uhyggeligt få ord og de vil forstå<3

SE DET ER RIGTIGE VENNER!