Mødet var pisse hårdt, hvis det er muligt at blive dehydreret af at tude, er jeg sikker på jeg ville havde blevet det.
Det hele skal lige lidt på afstand.
De vil havde mig i et psykolog forløb så de kan få afklaret hvor meget eller lidt jeg er værd for samfundet.
Det er vel fint nok, det er bare pt virkelig svært at overskue.
Dog var de søde nok at sige, at de ville vente til efter mor og far har været på ferie.
En af sagsbehandlerne bragte lige havnefesten op, lidt lige som, jamen det kunne du jo godt.
Jeg orkede på ingen måde at forklare hvor meget energi det krævede, og at det er den eneste gang om året, hvor jeg er ude og havde det sjovt med mine venner, og at jeg stadig er helt smadret efter det.
Det virkede heller ikke som om de helt forstod det jeg prøve at sige, eller ikke helt hørte efter.
Jeg fortryder at jeg har givet dem lov til at læse mine blogs.
Jeg føler mig overvåget, og som om jeg skal kigge mig over skulderen hver gang jeg går ud, eller har overskuet til at besøge nogle.
For hvis jeg kan det, så kan jeg vel også en masse andet.
Jeg tror jeg for enormt svært ved at snakke med den psykolog.
Jeg ved at alt der bliver sagt i hans/hendes lokaler kan påvirke min fremtid, at det vil blive vidergivet til kommunen i den endelige rapport.
Det er lidt svært at stole på dem.
