At give op(næsten)

Jeg er på en gang totalt tømt for alt. Alle følelser, tanker. Alt.


Men jeg er på samme tid proppet til bristepunket med fortvivelse,smerte,angst,håbløshed. Jeg er bange helt ind i marv og ben.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste har været så bange.


Men igen, så er jeg tømt for alt, på grådens rand af angst, og alligevel totalt tom i hovedet.


Jeg køre på autopilot. Jeg kan ikke komme uden om følelsen af total fiasko og følelsen af at skulle dø. 


Min verden kolapser omkring mig som et telt, og jeg har ikke flere teltstænger.