Tør man?

Tør man virkelig tro det? 
Tør man virkelig havde armene så højt oppe som jeg har? 

Jeg ved det ikke helt. Men lige nu føles det rigtig godt. 

Kommunen har sagt ja til, at jeg må komme ned i noget der hedder Amandahuset, hvor man kan være super kreativ og syg på samme tid(ret sejt ik?). Det var det jeg virkelig håbede på jeg gerne måtte. Og det må jeg. 
Godt nok er det mest gamle mennesker der er der, men de passer okay godt til mit tempo + de har mange gode historier. 

Det er næsten for godt til at være sandt.